For første gang i år skulle den nye overtime regel tages i brug. Kort sagt er den eneste ændring at begge hold får et drive i overtime. Den der scorer flest point har vundet. Står den lige fortsætter kampen indtil det første hold scorer.
Men inden vi kom så langt var der et dramatisk opgør som lige skulle spilles. Både Houston Texans og Washington Redskins havde vundet deres første kamp imod hold der sidste år sluttede bedre end dem. Derfor var det også to tændte mandskaber der mødtes i Washington.
Det var som om at Donovan McNabb var blevet til en ny Peyton Manning i første halvleg. For selvom Redskins førte 20-7 så var det med McNabb som den store spillere. McNabb nåede efter kampen var slut at kaste for 426 yards og et enkelt touchdown som holdet tight end, Chris Cooley greb.
Bag ud 20-7 ved pausen og senere 27-10 var der et stort pres på at Houston Texans og i særdeleshed Matt Schaub fortsatte sit høje niveau. Og det lykkedes dem også. Schaub fandt musikken sammen med Andre Johnson og Kevin Walter som til sammen greb 23 af de 38 bolde som Schaub ramte på for de 302 yards ud af de 497 yards som Schaub helt imponerende fik kastet denne aften.
Dermed var stillingen 27-27. Texans valgte at modtage bolden i overtime, men formåede ikke at score på sit første drive. Redskins kom ned og ville forsøge et 52 yard field goal der ville have givet dem sejren. Snappet bliver taget, og sparket fra Graham Gano er inde for stolperne, men Houston Texans´ head coach, Gary Kubiak havde taget en timeout. På sit efterfølgende forsøg missede Gano sparket og gav Texans gode muligheder for at tage sejren. Texans kom ned og gav Rackers et 35-yard field goal forsøg. Et forsøg han ikke missede og gav Texans sejren på 30-27.
Houston Texans er nu 2-0 og skal i næste uge møde 0-2 Cowboys imens Washington Redskins er 1-1.