Der har været et stort pres på Dallas Cowboys op til denne sæson, et pres som klubben indtil videre har haft svært ved at leve op til. Idag var det Chicago Bears der skulle forsøge at drille favoritterne fra Dallas på det enorme Cowboys Stadium.
Cowboys quarterback Tony Romo så i den grad ud til at være ramt af presset fra kampens start, allerede på første angrebsserie måtte han se sig interceptet af D.J. Moore, en interception Bears offensiven brugte til at bringe sig foran 3-0, på et field-goal af kicker Robbie Gould.
Men heller ikke Bears offensiven, anført af quarterback Jay Cutler, virkede alt for robust, især i første quarter havde Cowboys defensiven stort held med at presse Cutler til at træffe de forkerte beslutninger. Det valgte rookie Dez Bryant at udnytte, på et 62-yard punt return bragte han værterne fra Dallas foran med 7-3. Det rystede dog ikke Cutler og Bears offensiven, der tydeligvis havde fundet nogle nye åbninger de kunne udnytte i Dallas defensiven, og efter et godt return og kun to completede kast var Bears igen foran i kampen efter en Greg Olsen touchdown.
Andet quarter startede godt for Cowboys, med et kort kast til Chris Gronkowski bragte man sig foran med stillingen til 14-10. Men derefter gik alt galt for Cowboys. Først spillede Cutler en nærmest perfekt angrebsserie, indeholdende et flot 59-yard kast til Johnny Knox, og afsluttet med et kort kast til Devin Hester i endzone. På det efterfølgende angreb connectede Romo igen med D.J. Moore, der for anden gang i kampen interceptede bolden. Et spil der kastede første halvlegs sidste scoring af sig, et 40-yard field-goal fra Robbie Gould.
Resten af kampen blev en rodet affære, især Cowboys virkede rådvilde i deres angrebsserie, hvorimod Cowboys defensiven fik bedre fat. Med et field-goal fra kicker David Buehler fik man reduceret lidt på stillingen. Bagud med et enkelt field-goal fik Cowboys igen kæmpet sig i field-goal afstand men Buehler brændte fra 44-yards. På det efterfølgende drive afgjorde Cutler reelt kampen med et kort kast til Matt Forte.
Foran 27-17, havde Bears nu overtaget i kampen, og det lykkedes da heller ikke at omsætte de resterende 5 minutter på klokken i andet end et enkelt field-goal, og dermed måtte Cowboys altså sande at man nu er 0-2, og langt fra at leve op til de forventninger mange har til holdet. Chicago Bears derimod er kommet godt fra start og er nu 2-0.