Willie Parker blev tilbage i 2006 og 2007 udtaget til Pro Bowl via solidt og flot spil for Pittsburgh Steelers hvor han igennem tre år løb for 1,337 yards i gennemsnittet per sæson. Men siden da er det gået ned af bakke.
Parker har været plaget af skader og fik dermed ikke en ny kontrakt af Steelers efter sidste sæson. I stedet skrev han under på en et-årig kontrakt med Redskins hvor han skulle kæmpe med Larry Johnson, Clinton Portis og Ryan Torain om en plads på rosteren. Det lykkedes ikke.
Willie Parker er nemlig i dag blevet fritstillet af Redskins og har i den omgang valgt at lede efter en ny agent. Det forventes at det bliver Peter Schaffer der får det job. Schaffer har tidligere været agent for Jerome Bettis, en legende for Steelers.