Billede: www.nfl.com
|
Bradford førte Rams til sejr
Sam Bradford fik sin første start, da han og St. Louis Rams på udebane besejrede Tom Brady og New England Patriots.
|
Sam Bradford havde i nat sin klart bedste kamp i preseason, da han og Rams mødte New England Patriots.
Kampen startede dog noget uheldigt for Rams, da Brandon Tate bragte Patriots foran med et kickoff-return. Derfra tog Rams dog over i første halvleg med to touchdowns ved rookie-tight end Michael Hoomanawanui og to field goals fra Josh Brown.
I anden halvleg blev der plads til flere touchdowns med to kast fra Tom Brady til først Randy Moss og siden Rob Gronkowski. Rams kom dog op på 33-35, og så kunne Josh Brown til sidst i kampen sætte tre point på tavlen til en Rams-sejr på 36-35.
Sam Bradford ramte på 15 af 22 kast for 189 yards med to touchdowns til Michael Hoomanawanui, mens runningback Keith Toston løb 12 gange for 41 yards med et enkelt touchdown.
Hos værterne fra Patriots ramte Tom Brady på 18 af 22 kast for 273 yards med tre touchdowns til Randy Moss og to til Rob Gronkowksi, der greb tre bolde for 66 yards.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
|
Ja, men Brady var alligevel meget bedre.
|
|
Bradford er jo også rookie, mens Brady han har en livserfaring i NFL med 3 superbowls, han muligvis den bedste QB i NFL, ihvertifald den bedste i dette århundrede sammen med Manning.
|
|
|