Sidste år styrede Marc Bulger, St. Louis Rams offensiv. Men i år har Rams valgt at satse på den unge Sam Bradford hvilket gjorde at Bulger stod uden kontrakt. Nu har han fundet et nyt hold.
Det er Ravens som fremover får fornøjelsen af Bulger på træningsbanen. Det forventes at Bulger skal agere backup til holdets startende quarterback, Joe Flacco.
Bulger deltog kun i ni kampe sidste år hvor han lavede fem touchdowns og seks interceptions. Han har underskrevet en etårig kontrakt til en værdi af hele $3,8 millioner.