Sidste år havde San Francisco 49ers store problemer med at få Michael Crabtree til at skrive under på en kontrakt. I år vil en af deres profiler på forsvaret have en ny kontrakt, uden at han indtil videre har fået tilbudt en.
Manny Lawson som var den mand for 49ers der leverede flest sacks sidste år med 6,5 vil nemlig have en kontrakt forlængelse. Hans nuværende kontrakt er fra hans rookie kontrakt tilbage i 2006 hvor 49ers valgte ham i første runde af draften. Hans femårig kontrakt havde en værdi af $7,5 millioner.
”Jeg vil have en ny kontrakt. Jeg vil virkelig gerne være her, her i San Francisco. Men alle vil have en ny kontrakt, og det er ikke alle der kan få en.” siger Lawson som dog synes han har fortjent en ny kontrakt efter sidste sæsons indsats hvor han for første gang spillede i alle 16 kampe.