New Orleans Saints er så småt begyndt at træne frem mod et forsvar af deres Super Bowl trofæ. Men til deres første alvorlige træning var de uden to af deres nøgleprofiler.
Både Pierre Thomas og Jammal Brown valgte nemlig at blive væk fra holdets træning i håb om det vil give dem en ny kontrakt. Thomas og Brown er to af Saints fire spillere som ikke har underskrevet deres tender tilbud. De to andre er Lance Moore og Roman Harper.
Det kom dog ikke som den store overraskelse for holdets head coach, Sean Payton at både Jammal Brown og Pierre Thomas ikke formåede at møde op til holdets træning.
Jammal Brown er tidligere blevet udtaget to gange til Pro Bowl imens Pierre Thomas løb for 793 yards og seks touchdowns sidste år og dermed var den runningback hos Saints som løb for flest yards.