Der gik tidligere i dag rygter om at Trent Green, tidligere quarterback for blandt andet St. Louis Rams og Kansas City Chiefs overvejede at lave et comeback i NFL.
Det var angiveligt Chicago Bears som skulle være interesseret i den ellers tidligere meget skadet quarterback hvor Green skulle få en rolle som backup for Jay Cutler. Dog var Green ikke med på den idé på nogen måde.
”Det er ikke en mulighed. Jeg tænkte over det en uges tid, men du kommer et tidspunkt til et sted hvor du skal beslutte dig. Jeg besluttede mig for at koncentrere mig om min TV karriere, og takkede derfor Bears for at have overvejet mig men måtte sige nej tak til deres tilbud.”
Hvis du ikke ved hvem Trent Green er, så læs vores portræt omkring den tidligere Pro Bowl quarterback. Det er tilføjet nederst i nyheden.