Mike Shanahan er den nye mand i spidsen for Washington Redskins efter et år uden NFL i hans faste tilværelse. Et af de mange spørgsmål han er blevet stillet indtil videre i år, er hvem der vil være quarterback for holdet til den kommende sæson. De fleste forventer det bliver Jason Campbell, men det er ikke sikkert endnu fortæller Shanahan.
"Der er en konkurrence på enhver position. Alle har en mulighed for at spille sig på holdet. Rex Grossman spillede sidste år under Kyle Shanahan´s system i Houston så han kender til det system vi indfører i år og han forstår systemet." siger Mike Shanahan.
Dermed er der lagt op til en åben duel imellem Jason Campbell og Rex Grossman som en enkel gang har været i en Super Bowl dengang han spillede for Chicago Bears. Man skal dog nok forvente at se Jason Campbell som holdets starter igen næste år.
Mike Shanahan fortæller desuden at det er præcis det samme i rollen om hvem der skal starte som holdets runningback. Her står den store kamp imellem Clinton Portis der skuffede sidste år og Larry Johnson der blev fyret i Chiefs og senere havnede i Bengals.