Der har været spekulationer om hvorvidt running backen Clinton Portis skulle frigives fra Washington Redskins. Men den nye Redskins træner Mike Shanahan har udtalt at Clinton Portis vil være at finde på holdet i næste sæson.
Der blev sat spørgsmålstegn ved Portis' fremtid i Redskins, da Mike Shanahan blev head coach i klubben i starten af januar, da hans præstation i 09/10 sæsonen var begrænset til 484 yards i 8 kampe fordi han var plaget af skader. Derudover har der også været nogle problemer i forbindelse med nogle uenigheder mellem Portis og hans to holdkammerater quarterback Jason Campbell og fullback Mike Sellers.
Mike Shanahan og Clinton Portis har før arbejdet sammen da de i 2002 og 2003 begge var i Denver på samme tid. I løbet af denne tid formåede Portis at rushe for 3.099 yards og score 29 touchdowns hvorefter han blev traded til Washington som sendte Champ Bailey den anden vej.