Billede: www.nfl.com
|
Colts klar til Super Bowl
Efter to overraskende sejre over Cincinnati Bengals og San Diego Chargers måtte New York Jets her til aften vinke farvel til Super Bowl-drømmen, da man ikke havde et modsvar til Peyton Mannings velfungerende Colts-angreb.
|
Efter to overraskende sejre over Cincinnati Bengals og San Diego Chargers måtte New York Jets her til aften vinke farvel til Super Bowl-drømmen, da man ikke havde et modsvar til Peyton Mannings velfungerende Colts-angreb.
Efter et første quarter uden point kom der 30 i andet quarter med 17 til Jets og 13 til Colts med blandt andet et touchdown-kast fra Mark Sanchez til Braylon Edwards på 80 yards, mens Sanchez også ramte tight end Dustin Keller til et touchdown. Peyton Manning ramte rookie-wide receiver Austin Collie for et touchdown halvandet minut før pausen.
I kampens afsluttende to quarters fik Jets ikke sat nogle point på tavlen, mens Colts satte yderligere 17 point på tavlen ved touchdowns fra Pierre Garcon og Dallas Clark, mens Matt Stover fik sat et field goal ind til slutstillingen 30-17.
Peyton Manning havde en helt igennem fremragende aften på hjemmebanen, da han ramte på 26 af 39 kast for 377 yards med tre touchdowns og ingen interceptions, mens både Pierre Garcon og Austin Collie greb bolde for over 100 yards.
Mark Sanchez var måske kampens bedste spiller i første halvleg, og han sluttede med at ramme på 17 af sine 30 kast for 257 yards med to touchdowns og en enkelt interception, mens også Jets havde to receivere over 100 yards ved Jerricho Cotchery og Braylon Edwards.
|
Støt Firstdown.dk - del med dine venner:
|
|
|
|
Klasse af Colts, og især af Manning. Vikings eller Saints kan bare komme an, Colts er ustoppelige!
|
|
Fuld fortjent. :) Jeg glæder mig virkelig til SB. Det bliver nervepirrende og utroligt spændende :)
|
|
|