Billede: sportspyder.com

Steelers træner med robotter

fredag d. 20. maj 2016 22:48 , af Frederik Kragmann
Pittsburgh Steelers tester alternative metoder til at træne tacklinger.

Udstyret til amerikansk fodboldtræninger har ikke ændret sig ret meget de seneste mange år. Der er den tunge slæde der kan skubbes, de store poser eller "tackling dummies," diverse kegler og minimum 5 trænere med fløjter, der alle blæser på samme tid.

Nu har Steelers taget skridtet videre.

I samarbejde med Dartmourh College har holdet udviklet en ny form for tackling dummie, som kan bevæge sig.

Ved hjælp af robotter kan tackling dummiesene nu bevæge sig og imitere en spiller med bolden.

Robotterne kaldes for Mobile Virtual Player eller MVP og er en fjernstyret robot, som skal hjælpe spillerne med at øve sig på deres tacklinger, mod en dummie der rent faktisk bevæger sig ligesom en rigtig spiller med bolden på banen.

"Den egenskaber, har vi hurtigt fundet ud af, er nærmest endeløse," fortalte træner Mike Tomlin til holdets hjemmeside. "Den bliver aldrig træt. Den bevæger sig med den rette football hastighed. Alle positionsgrupperne får muligheden for at bruge den. Det er ret sjovt. Du sætter den bare på banen og ser hvordan spillerne viser hvad den kan. Det har været sjovt at se på."

Steelers har offentliggjort en video på deres hjemmeside der viser robotten i aktion. Den skal stadig testes, men robotten kan allerede nu immitere en række football bevægelser, bla. cuts og den hr fået målt sin 40-yard dash til 5 sekunder. I videon kan mas se hvordan robotten bliver brugt til tackle øvelser, jagte eller indhente øvelser samt hvordan den kan erstatte forsvarsspillere i kasteøvelser.

"Jeg forestiller mig at det er et fremragende redskab ud fra et tacklings teknik synspunkt," tilføjede Tomlin. "I dagens NFL, med fokusset på sikkerhed og spillernes helbred, så tror jeg at den giver mulighed for at forbedre sig indenfor det område, uden at skulle kæmpe hånd mod hånd eller mand mod mand, som man traditionelt har gjort."

Tomlin har en god pointe. Med det store fokus på hjernerystelser og de mange regler omkring hvor meget kontakttræning NFL spillerne må gå igennem, kan "MVP" robotten vise sig at være et uerstatteligt redskab for NFL hold i fremtiden. At træne med robotten begrænser de situationer hvor spillerne udsættes for fysisk hjelm-mod-hjelm kontakt med hinanden, hvilket kun kan begrænse hovedskader og varige mentale men.

"Det lignede noget fra I Robot, sagde linebacker Arthur Moats. "Men jeg kunne virkelig godt lide det. I forhold til at have muligheden for at ramme noget der bevæger sig på banen, som ikke er en holdkammerat."

 

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Tilføj kommentar
Skrevet af HenrikV

Et link til den omtalte video havde da pyntet på artiklen.