Billede: nydailynews.com

Rivera: "Newton kan blive meget bedre"

fredag d. 20. maj 2016 18:42 , af Frederik Kragmann
Man skulle tro at NFL's regerende MVP ikke kan blive meget bedre, men ifølge Panthers træner Ron Rivera, så har hans stjernequarterback Cam Newton, stadig masser af plads til at forbedre sig.

Sidste år var Panthers quarterback Cam Newton ligaens ubestridte MVP, hvor han nærmest egenhændigt bar et Panthers angreb, som uden Kelvin Benjamin ikke virkede til at skræmme nogen. Newton fik det dog til at fungere sammen med offensiv koordinator Mike Shulas kreative angrebssystem og vandt fuldt fortjent sin første MVP hæder.

Det ville derfor være naturligt at tro, at Newton nærmest ikke kan overgå sine præstationer fra sidste år, men ifølge Panthers træner Ron Rivera, så kan Newton stadig blive meget bedre - en skræmmende tanke for ligaens forsvar.

"Han kan virkelig sætte standarden på mange måder, pga. den måde som spillet spilles på i dag," fortalte Rivera til WIGV-AM. "Spillet spilles i et højt tempe, fra et spread-angreb fra shotgun formationen... quarterbacken skaber mulighederne for enten at løbe eller kaste. Jeg mener, han (Newton red.) er virkelig en triple-threat nu."

Sidste år blev Newton den bare 10. spiller i NFL's historie, til at have 50 touchdowns i en sæson inklusiv playoffs. Udover det blev han den første quarterback nogensinde, til at kaste 30 touchdowns og løbe yderligere 10, så ja, Newton er den ultimative playmaker i dagens NFL.

"I takt med at lærer og forstår mere og mere om de offensive og defensive spilkald, så vil hans evne til at træffe de rigtige beslutninger blive forbedret," forklarede Rivera. "Så længe at han fortsætter med at holde sig skadesfi og arbejder på sin fysik og sine basisfærdigheder, så tror jeg at den unge mand kan blive endnu bedre."

Det ville være mærkeligt at forvente en lignende sæson fra Newton næste år, selvom at han stadig vil være en stor mundfuld for NFL forsvar at håndtere. Det er dog værd at bemærke at Panthers bedste receiver Kelvin Benjamin skulle være klar til den nye sæson, så Newtons muligheder burde blive bedre i kastespillet. Samtidig er Newton stadig en ung spiller på bare 27 år, så hvis han kan forbedre sig yderligere, vil Panthers være med i kampen om Super Bowl trofæet nærmest hvert år.

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu