Billede: www.wcnc.com

Panthers i Super Bowl efter storsejr

mandag d. 25. januar 2016 11:15 , af Alexandre Beguin
Carolina Panthers imponerede nok engang og vandt i sikker og stor stil mod Arizona Cardinals, der hele tiden var et skridt bagud i kampen.

Det bliver Carolina Panthers der skal møde Denver Broncos i Super Bowl L i San Fransisco om to ugers tid. Det står klart efter at Panthers på hjemmebane kørte lige hen over Cardinals i 60 minutter, der blev besejret med hele 49-15. 

Cam Newton var i hopla i hele kampen og gjorde mere eller mindre hvad der passede ham mod et Cardinals-forsvar, der hverken kunne lukke ned for løbet eller kastespillet. Newton kastede blandt andet for touchdowns, men løb også selv to ind i endzone. 

Panthers førte fra start til slut og allerede inden første quarter var afsluttet førte hjemmeholdet 17-0. Men Cardinals gjorde det heller ikke nemt for dem selv i angrebet, hvor quarterback Carson Palmer havde en aften, han formentlig gerne vil glemme så hurtigt som muligt. Palmer fandt aldrig ind i rytmen og de mange dybe kast, som holdet har haft stor succes med i løbet af sæsonen, var upræcise. Det kostede blandt andet nogle interceptions og Palmer stod for hele seks turnovers i løbet af kampen. Derudover forcerede Panthers også en turnover på Patrick Peterson, da han fumblede bolden på et punt return. 

Derfor skal Panthers i Super Bowl for anden gang i klubbens historie. Første gang var for 12 år siden mod New England Patriots, hvor man endte med at tabe. Modstanderen bliver, som nævnt, Denver Broncos, der i modsætning til Panthers har mange Super Bowls på CV'et. Broncos har nemlig muligheden for at tangere rekorden for flest vundne Super Bowls med otte af slagsen. 

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Tilføj kommentar
Skrevet af jensenhenrik

8 vundne Super Bowls ?? . Det var mange synes jeg , da Steelers har rekorden med 6 sejre