Billede: www.denverbroncos.com

Broncos er klar til AFC-finalen

mandag d. 18. januar 2016 02:10 , af Alexandre Beguin
Denver Broncos spillede sig søndag aften klar til AFC-finalen mod New England Patriots i næste uge, efter en tæt spillet kamp mod Pittsburgh Steelers, der førte igennem det meste af opgøret.

Denver Broncos er et skridt næmere Super Bowl. Det er faktum efter at man på hjemmebane fik besejret Pittsburgh Steelers med 23-16 efter at have haft problemer med at score i store perioder af kampen. 

Inden kampen var mange spændte på at se hvordan Peyton Manning ville spille på quarterback-positionen for Broncos. Manning skuffede ikke på trods af, at han ikke selv kom på tavlen i kampen. Til gengæld viste han ro og stor præcision i sine kast, og blev tit svigtet af sine receivere, der tabte utroligt mange bolde undervejs i opgøret. 

Derfor var det også Steelers, der førte i det meste af kampen. Runningbacken Fitzgerald Toussaint scorede kampens første touchdown og bragte Steelers foran med 7-6. Herefter gik der lang tid før vi fik set kampens andet touchdown. Ben Roethlisberger kunne, på trods af en forslået skulder, ofte find åbne receivere, men udeholdet fik ikke kapitaliseret på de yards de fik i forbindelse med de store spil. Derfor stod det også kun 13-12 til Steelers midt i fjerde quarter.

Og her skulle det vise sig, at Broncos-forsvaret endnu en gang skulle komme til undsætning for hjemmeholdets fans. Toussaint fumblede bolden på modstanderens banehalvdel, og DeMarcus Ware fik fat i bolden. Det efterfølgende drive resulterede derefter i Broncos første og eneste touchdown i kampen, da C.J. Anderson fik mast sig igennem til endzone på et kort løb. Steelers kunne derefter ikke konvertere på en fjerde down, og så punkterede Broncos stemnign, da Brandon McManus scorede sit femte field goal på aftenen.

Steelers reducerede vel og mærke, men et afgørende onside kick gik ikke gæsternes vej, og så brød jublen for alvor løs på Sports Authority Field at Mile High. 

I næste uge venter der så endnu et episk opgør mellem de to legender Peyton Manning og Tom Brady, når New England Patriots kommer på besøg i Colorado for at afgøre, hvem der fra AFC-konferencen som skal i Super Bowl. 

Støt Firstdown.dk - del med dine venner:

Tilføj kommentar
Der er ikke tilføjet kommentarer til denne nyhed endnu