|
Preseason er begyndt. De første football abstinenser er for alvor kommet over en, og man vil bare så gerne have, det bliver natten til fredag den 10 september, hvor New Orleans Saints og Minnesota Vikings sparker årets sæson i gang.
Vi har desværre ikke muligheden for at få tiden til at gå hurtigere, men derimod har vi muligheden for at gøre ventetiden lidt kortere. Det gør vi ved at give jer et fyldigt NFL-Magasin, som I kan læse igennem inden sæsonen går i gang, og måske gøre jer lidt klogere på hvad der er sket her i off-season.
Spørgsmålene er mange inden den kommende sæson. Kan Saints genvinde Super Bowl igen. Bliver Rams det dårligste hold igen? Kan Cardinals uden Warner, eller overtager 49ers endelig tronen i NFC West? Og sådan kan vi fortsætte i lang tid. Desværre kan vi ikke spå om fremtiden, men vi gør alligevel et forsøg. Vi går igennem alle divisionerne i år, ligesom jeg giver min helt egen subjektive PowerRank, som gør at I kan se hvem jeg, her og nu, tror vinder Super Bowl.
Samtidig har Martin Christensen også lavet lidt lir til dem som følger Fantasy Football, det og meget mere kan du læse inde i magasinet. Tilbage er der kun at sige, god læselyst og må du have en god sæson her på Firstdown.dk
Redaktør Lars Aanæs
|