Her er de nominerede til årets Firstdown.dk's Disappointment Player of the Year. Prisen bliver givet til den spiller som har skuffet mest i løbet af årest regulære sæson i forhold til de forventninger der var til ham.
Philip Rivers, San Diego Chargers:
Selvom Philip Rivers i år kom med i Pro Bowl for AFC, så har hans mange interceptions og dårlige beslutninger skuffet året igennem. Han formåede ikke at føre Chargers til divisionssejr, trods en sejr over Oakland Raiders i sidste spillerunde.
Chris Johnson, Tennessee Titans:
Chris Johnson valgte at lave et holdout for at få en ny forbedret kontrakt. Det fik han, og den var stor. Det kunne dog ikke ses på banen, hvor han i flere kampe slet ikke producerede noget, og slet ikke noget som gjorde ham til en af ligaens bedst belønnede running backs.
Nnamdi Asomugha, Philadelphia Eagles:
Asomugha blev hentet til Philadelphia i et forsøg på at skabe ligaens bedste forsvar. Både forsvaret, Eagles og Asomugha skuffede dog fælt i år.
Mike Williams, Tampa Bay Buccaneers:
Mike Williams imponerede i sin rookie sæson og der var lagt op til hans helt store gennembrud i år. I stedet for faldt Williams sammen, sammen med resten af Buccaneers. Der skal en imponerende indsats til næste år, før han har vist sit værd som første receiver i NFL.
Santonio Holmes, New York Jets:
Santonio Holmes sluttede sidste års sæson fantastisk af hos Jets, og der var lagt op til hans bedste sæson i karrieren i år. I stedet skuffede Holmes enormt, og selvom det blev til otte touchdowns, så var han ingen faktor i spillet. Samtidig viste han en latterlig attitude og hans fremtid hos Jets er for alvor i spil.
Afstemningen fortsætter indtil den 11 januar, og du stemmer på forsiden.