Firstdown.dk søger altid skribenter til at hjælpe med at få siden til at køre rundt. Arbejdet er ulønnet, men det vil give dig gode muligheder i fremtiden at have arbejdet frivilligt som skribent på vores site. Arbejdsopgaverne vil primært blive at skrive nyheder, men analyser vil også kunne komme på tale.

Hvis det lyder, som noget du har lyst til at bidrage med, så læs videre her om hvordan du ansøger.

Arbejdet har en stor frihed, og du kan skrive nyheder, når du har lyst, og når du føler, at det er nødvendigt. Men det er også vigtig for os at vide, om du kan levere nok til, at vi føler, at du kan gøre en forskel for Firstdown.dk. Derfor har vi tre opgaver, som du skal løse i din ansøgning.

  1. Skriv lidt om dig selv. Hvorfor er det dig vi skal hive ind? Hvor meget tid har du til at hjælpe på siden?
  2. Skriv en til to artikler. Emnet er underordnet, det skal blot være indenfor NFL-verdenen. Nye som gamle emner kan bruges. Du skal dog bruge egne ord i artiklen.
  3. Lav en kort analyse af dit yndlingshold i NFL. Hvis du er neutral, så skal du bare vælge det hold, der passer dig bedst.


Når du har gjort det, så sender du ansøgningen i en mail til lars@firstdown.dk, hvor vi så efter lidt tid vil give lyd fra os. Alle får et svar.